18. marts 2015

Italienere og mad

På vores studietur til Firenze var vi om mandagen på et lokalt madmarked, hvor vi udspurgte nogle lokale italienere om deres madvaner og deres syn på sund mad. Rundt omkring på markedet var der mange råvarer. Der var slagtere, grønthandlere, bagere, slikbutikker, ostehandlere og meget mere. Det første der fangede vores blik, var hygiejnen på markedet. Vi så først en mand pudse sin næse, og derefter fortsætte, uden at vaske hænder, med at behandle sit kød. Derudover var der fyldt med falske vindruer og anden pynt rundt om og ovenpå både råt kød og grøntsager, som sandsynligvis heller ikke er blevet vasket før det kom i kontakt med maden. Vores første indtryk af de lokale var at næsten ingen af dem kunne et rigtigt ord engelsk, og vi var derfor tæt ved at give op i starten. Men så skiftede vi taktik og gik efter de yngre, som oftere kunne en smule engelsk. Dem vi fik fat i var alle enige i at hvid pasta, pizza og en masse olivenolie var standart Italiensk mad, og det var derfor også det de spiste til hverdag. Mange begyndte også at forklarer os om trøfler og fine oste, men det var nok mere reklame for deres egne varer, frem for et ærligt svar. Med hensyn til definitionen på sund mad, nævnte mange at økologisk mad, var vejen frem. Råvarerne skulle komme fra områder i nærheden, og skulle være så friske som muligt. Derudover nævnte et par stykker at rødt kød var vigtigt, da det indeholder proteiner, og andre nævnte grønsager, fisk og hvid pasta som sunde madvarer. Derudover er vores opfattelse af deres holdning til mad, at de opfatter god mad som vigtigere eller det samme som sund mad. Altså er masser af olivenolie, trøfler, rødt kød, god vin og hvid pasta både god og sund mad i de rette mængder.

\ Mark, Camilla og Ida

Italiensk madkultur


Italienere har en anderledes madkultur end os i Danmark. De går mere op i hvor varerne kommer fra og kvaliteten af dem. De vil have økologiske og friske varer med kvalitet med til en retfærdig pris. Derudover går de meget op i traditionerne i forhold til varerne og madlavningen. Deres hygiejne blev tydelig, da en pudsede næse og ikke vaskede hænder efterfølgende. Han gik i stedet blot direkte i gang med at ordne kødet bag disken. Alle italienere siger ”pasta”, når de bliver spurgt om, hvad deres syn er på god og sund mad. Det har højst sandsynligt noget at gøre med deres traditioner for pasta. Samtidig pointerer de dog også, at der er forskel fra by til by, hvad god og sund mad er. Men generelt går de meget op i, at madvarerne er organiske/økologiske og at maden laves fra bunden.

(Markus, Maria og Karoline) 

Sund mad


Efter at vi har interviewet italienerne i Firenze, om hvad sund mad er, har vi fundet ud af, at især pasta og ekstra jomfru olivenolie er populært. Italienerne har også meget anderledes madvaner, de spiser flere små måltider i løbet af dagen og det er primært sund mad. De drikker fx ikke en sodavand eller spiser slik, som vi godt kan gøre i Danmark, men til gengæld spiser de ikke morgenmad, og hvis de gør består det af en kage og kaffe. Derudover er spisetiderne også meget anderledes i forhold til i Danmark. De unge dyrker sport til omkring kl. 18-19 om aftenen og spiser først aftensmad derefter, det resulterer i, at de også går meget senere i seng og står op samme tid, som vi gør i Danmark. De får altså mindre søvn i Italien, og det gælder også de yngste i familien.
Da vi helt konkret spurgte, hvad de mente, at sund mad er, svarede mange, at sund mad er grøntsager, og det er vigtigt, at det er økologisk. De lagde især vægt på, at der ikke indgår tilsætningsstoffer i maden, men det skal helst være helt naturligt.

Undersøgelse af sund mad i Firenze


Hvad spiser italienerne?
  • Pasta
  • Kød
  • Grøntsager
  • Friske varer
  • Kage og søde sager tidligt på dagen

Hvad er sund mad for italienerne?
  • Frisk mad
  • Økologisk mad, hvor der ikke er tilsat konserveringsmidler
  • Grøntsager
  • Pasta
  • Kød
  • Kaffe
Vi kan konkludere, at italienerne især går op i madvarernes friskhed. Derudover nævnte alle italienerne pasta som en madvare, de ofte spiser. Økologiske madvarer og madvarer, hvor der ikke er tilsat konserveringsmidler, kom italienerne først ind på, da vi bad dem nævne, hvad sund mad er. Dog fremgik af Mercato Centrale, at friske madvarer er en stor del af italienernes hverdag, idet disse varer i høj grad dominerede markedet. 

Hani, Clara, Emma og Thea

Mad gør dig glad :)

Det er ingen hemmelighed, at italienerne er glade for mad. Det fandt vi ud af på vores studietur. Vi har interviewet forskellige italienere om, hvad de mener, at sund mad er. De er alle enige om, at pizza og pasta er godt. Men friske varer uden konserveringsmidler er bedst, i hvertfald hvis man vil være sund.

Spørger man derimod udlændinge, er der forskellige holdninger til italiensk mad. En gruppe amerikanere mente f. eks., at italiensk mad ikke smagte af meget, hvorimod et veltrænet spansk par fandt italiensk mad lidt for fedtholdig.

For at vende tilbage til italienernes holdning til sund mad, er vi i Danmark nok generelt enige med italienerne. I forhold til den mad man spiser til daglig, har danskerne dog en tendens til at være mere fanatiske omkring sundhed og økologi. Til sammenligning ved italienerne godt, hvad de burde spise, men samtidig får de også kage og andet sødt til morgenmad (hvilket er fuldstændig uhørt for en dansk husmor). Det er ikke nogen overraskelse, at der er en forskel, hvad angår madkulturen i Danmark i forhold til i Italien. Vores begrænsede undersøgelse viser samme resultat. Men man kunne sagtens lave en større undersøgelse.


11. marts 2015

UNSDAG OG UFFIZIER

Bargello var et rådhus, siden et fængsel med henrettede dinglende ud af vinduerne, og i dag er det et museum. Uffizierne var kontorer, så blev det Mediciernes private kunstsamling - den ældste i verden - og i dag er det et museum. I morgen skal vi besøge Vecchio, der var Cosimo 1.'s palads, inden det blev Firenzes rådhus, og gæt hvad det er i dag? Nemlig! Et museum! 

Hvad kan man udlede af det? At alt ender i kunst? At verden i dag er så fuld af kunst, at det skal bruge utrolig meget plads? At kunst er vigtigere end fængsler og rådhuse? Eller måske bare at kunst passer godt til gamle bygninger i gamle byer - som fx vores Firenze. 

I dag har vi set stor kunst og meget kunst i Bargello og først og fremmest på "kontorerne" - UFFIZIERNE. Tizians smægtende Venus, Donatellos sære David, hellenismens svungne Laokoon og knidiske Venus, Botticellis drømmende Venus... florentinerne var vilde med Venus. 

I dag har vi også mødt Galileo eller i hvert fald nogle af de sære instrumenter og opfindelser, der omgav ham såsom en geometrisk passer til brug ved artilleriet, de første luft-termoskoper (forløber for termometre) og ikke mindst kikkerter og teleskoper. 
Galilei savnede altid penge, for han skulle forsørge en stor familie efter sin fars død, men han savnede ikke idéer.

I morgen vender vi næserne hjemad fuld af fremmede dufte og indtryk. Klassens elever har lidt efter lidt hygget sig på kryds og tværs og lært meget - ikke mindst om hinanden. Firenze har været fantastisk.



Ønskebrønden i Bargello.
Donatellos David fra 1430erne.

 

Galileis instrumenter til at bevise, at Aristoteles tog fejl mht. faldloven (og en del andre ting).

En kæmpe armillar demonstrerer tidens geocentriske verdensbilleder - det vil sige al den modstand, Galilei mødte, når han påstod, at jorden drejede rundt om solen og ikke omvendt.

 Den ægte originale romerske kopi af den græske original, som der står en kopi af en kopi af foran Mercato Nouvo... altså Metalsvinet igen igen.


Madonna, Jesus og Johannes af Rafael 1507. 


Tizians Venus af Urbino 1538.


Botticellis Venus' fødsels 1485.


LAOKOON!



Dag 4 - ben i ben

Vi sidder på hotelværelset. Om en halvtime skal vi spise, men lige nu spiller musikken i baggrunden, og slikposerne knitrer. Vores fødder er ømme, benene er trætte, og efterhånden er vi godt mættede af kunst. Vi har lige brugt hvad der synes uendelig lang tid på at finde vej ud af Uffizi Galleria. Selvom vægge og gulv var prydet med flot kunst, endte vi ofte med at stå med tilbagelagte hoveder og åbne munde. Loftdekorationerne var utrolige, men efter fem timer på forskellige museer kom vi måske også til at imitere et par skulpturer undervejs – ups… Heldigvis var der (næsten) ingen, der så os. Det var vist meget godt, for italienere lægger åbenbart vægt på, at man bør opføre sig på en bestemt måde i det offentlige rum. Det er kutyme i Italien, at man kun sætter sig, hvor det er meningen, at man skal sidde. Generelt skal man opføre sig anstændigt. Det skal man selvfølgelig også derhjemme, men danskere har alligevel en mere afslappet holdning til det, når det gælder offentlige steder. I Danmark er ens adfærd acceptabel, så længe man ikke er til gene for andre mennesker og respekterer omgivelserne. Her (i Italien) handler det i stedet om det signal, man sender. Fx er det ikke god opførsel at hænge op ad hinanden eller stå arm i arm, hånd i hånd, ben i ben. Vores oplevelser viser, hvordan kulturelle normer for god opførsel kan virke uanstændige et sted og alt for anstændige et andet sted. Derfor kan det være svært at vide, hvordan man skal opføre sig, når man er væk hjemmefra. Heldigvis er det gået godt nok for os indtil videre – tror vi.


Kys kys til mor og far, og godnat fra Firenze fra værelse 7 (Camilla, Julie, Thea og Karoline).

 



Dag 4: Museer über alles

I dag har budt på hele 3 museer! Efter de 2000 trappetrin i går, var vi alle godt møre, så alle trapperne blev besteget under store protester. Man ville næsten ønske, at man havde et Metalsvin til at bære en gennem rummene. Det er egentlig fjollet, at man går på museer i en by som Firenze. Byen er nærmest et kunstværk i sig selv, selv alle lygtepælene er udsmykket, så de ikke bare er grimme grå stolper.

Kunsten er over det hele, så man får et vist kulturelt input, om man vil det eller ej. Mennesker er kulturelle væsner som elsker at kigge på smukke ting, ingen kan lide at bo i en kedelig by, hvor der ikke er gjort noget specielt ud af noget som helst. HC Andersen er et glimrende eksempel på en kunst-elsker. Han elskede at rejse rundt i verden og alle steder han rejste hen, var der kunst i gaderne. I hans eventyr "Metalsvinet" lader han sin hovedperson ride gennem Firenze og ind på de mest kendte museer, på denne måde får Andersen vist læseren hvordan kunsten i Firenze er alle steder.
Generelt vil mennesker altid søge det smukke eller abstrakte.

Efter de mange museer stod aftenen på en hyggelig middag på en restaurant tæt på hotellet, for at fejre vores sidste aften i det Norditalienske. Ved fine borde og omgivet af dejlige mennesker, kan man undre sig over hvorfor man ikke tog på studietur hvert år. Sammenholdet i en klasse bliver bare markant anderledes når man er tvuget til at gå op og ned ad hinanden i flere dage.

Firenze i renæssancen og i dag

Dag 3

Hej derude :ä∆ö«‹√©¥ü
I dag gik turen til tre forskellige museer. I forvejen havde vi allerede fået et chok på grund af den aftalte kulturelle dag, men dagen var faktisk ikke så slem, som vi havde forventet.
Vi startede på Museo Nazionale del Bargello, hvor vi så den berømte David-statue af Brunelleschi. Han var mindre end forventet og ikke så fantastisk, som vi havde troet. Efterfølgende skulle vi til Galileo-museet, og som appetitvækker til det, fremlagde en gruppe deres undervisningsforløb fra AT-ugen, som drejede sig om Galileo og opfindelsen af en mere nuanceret kikkert. Inden vi tog på Galileo-museet, var det tid til frokost. Emilie, Maria og Juliane tog sammen med Hannah fra værelse 6 ud at spise på en lille, hyggelig hjørnegadebutik og derefter drog vi mod Galileo-museet. Der havde vi en guide, som viste os rundt. Hun sluttede rundvisningen af med praktiske øvelser, som bedragede øjet.
Vi sluttede vores museumsbesøg af på Galeria degli Uffizi, hvor vi så det berømte maleri af Botticelli The Birth of Venus.
Den oplevelse vi har fået på museerne, har italienere ikke mulighed for at opleve. Hen ad Firenzes gader ses hjemløse, som sover og tigger. Nogle er opfindsomme med udklædning, som kan skabe opmærksomhed, mens andre bare har deres normale klæder på og ligger sovende ud over fortovet, så man næsten ikke kan undgå at træde på dem. De mange hjemløse i Firenze, stemmer ikke overens med den oplevelse vi generelt har i Danmark. Dette kan skyldes det velfærdssystem vi har i Danmark, så der ikke opstår for stor klasseforskel på det danske folk. Vi har i dag fået både fået indblik i det kunstneriske og fremtrædende Firenze fra renæssancen og spredningen i den nutidige befolkning.  

Nu er det tid til at sige farvel og gå i seng.
Knus fra værelse 3 (Maria, Emma, Molly, Emilie og Juliane)

                                                                                                                                

Det smukke Italien

Nu hvor turen til Firenze snart er ved sin vejs ende, er der nogle pointer, der skal slås fast. Firenze er en smuk by med skøn arkitektur op og ned ad hver enkelt gade og der er torve mange steder rundt omkring i byen. Lige smuk er byen fra udsigtspunkterne fra Duomo, Campanile og ikke mindst fra Piazzale Michelangiolo, hvor der er udsigt over hele byen. At Firenze er et dejligt sted, er vi ikke ene om at synes. Vi har talt med andre nationaliteter, blandt andet folk fra Texas, Florida, Canada og Portugal, der alle er enige om, at Firenze er en smuk by. Hele byen er fyldt med turister, som klynger sig sammen om de store seværdigheder. Derfor kunne man forestille sig, at køerne dertil ville være enormt lange. Vi har dog været så heldige at undgå kø på diverse museer og andre seværdigheder (bortset fra only one sted). Turisterne er især asiater og danske skoleelever (hvilket vores guide på Muesum Galilei pointerede).

At mange synes, at Firenze er en smuk og dejlig by, er der også eksempler på tilbage i tiden, for eksempel Niels Stensen, hvis Essay vi har læst, som tog til ikke mindst smukke men også spændende Firenze. Og igen, vi kan kun være enige i dette J