Selvfølgelig gjorde han ikke det, men nu har vi din opmærksomhed. I dag statede tidligt da vi skulle være på Academia di Belle Arti di Firenze kl. 9.00. På museet bliver man mødt af den store David skulptur, lavet af Michelangelo. Det man med det samme lægger mærke til, ved statuen, er Davids enorme hænder, som er lavet næsten dobbelt så store som de normalt ville være, til ære for beskuren. Statuen er meget berømt og er nærmest blevet et nyt symbol for Firenze, istedet for den gamle lilje. David skulpturen er så berømt, at det er enhver kunstner/kunst-elskers våde drøm at have skabt ham. Udover at statuen er meget berømt, er den også yderst veludført i dens påtrætering af menneskekroppen (muskler, blodårer, ansigtstræk osv.). Generelt tiltrækker veludført og alternativ kunst, mange turister, tænk bare på Mona Lisa, som hvert år tiltrækker flere tusinde kunst-interesserede til Louvre i Paris. Det er ikke kun kunstværkernes popularitet, som tiltrækker touristerne, men også kunstens evne til at afspejle kulturen og værdierne for en bestemt periode. Kunsten er en genial måde at vække følelser i den som derpå skuer, hvilket kan gøre, at mange nyder at bruge kunsten som en afledning fra egne følelser.
David er ikke det eneste i Firenze, som vækker følelser i folk, Sankt Maria del fiore (domkirken) er også et gammelt og yndet turistmål, som bevidner om Firenzes storhedstid. Det var her turen gik til, efter frokost, hvor vi købte billet til at se alle bygningerne i tilknytning til kirken (domkirken, katakomberne, dåbskapellet, kuplen og campanilet ved siden af domkirken.). Turen inde i selve kirken og i dåbskapellet, bød på smukke vægmalerier og glasmosaik. I katakomberne under kirken, var der bevaret noget at grundstrukturen til den originale kirke, samt gravsten til nogle af se gutter der blev begravet der. Efter 463 trin op til toppen af kuplen, kunne vi også nyde den gode udsigt over Firenze. For de mere entiusiastiske, kunne man også tage turen (413 trin) op i klokketårnet ved siden af.
Efter vores lille kirke/trappe eventyr, stod programmet på fødselsdagsis, provideret af fødselarerne, og en tur op på bjerget på den anden side af Arno. Denne tur stod på (suk) emdnu flere trapper!
Da vi stolte havde besteget både kuppel, tårn og bjerg, fik vi en velfortjent friaften.
De trætte ben og føder fra værelse 1, siger nu godnat, efter en dag fyldt med trapper.
PS, vi har besteget mere end 2000 trappetrin alt i alt, på en enkelt eftermiddag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar