Varm
kakao, søde croissanter og tørt, hvidt brød. Det var dagens morgenmad, inden vi
løb ud ad døren. Turen gik til kunstmuseet Accademia di Belle Arti di Firenze,
hvor bl.a. Michelangelos statue af David står. Med en central placering i
museet er der ingen tvivl om, at dette er hovedattraktionen. Herudover bød
museet på en gipsskulptursamling, hvoraf samtlige skulpturer var udstyret med
et hav af sorte knopper. Selvom knopperne i virkeligheden var skruer, der
holdte sammen på værkerne, så ødelagde de lidt det æstetiske indtryk. Vi blev
heller ikke overvældet, da vi trådte ind på første salen for at skue ud over det
ene religiøse kunstværk efter det andet (se nedenstående billeder). Værkerne
var alle fra den romanske tid, men ikke nok med det så var motiverne også ens.
Variationen var minimal, og værkerne fik os hverken til at føle det ene eller
det andet. Vi kom derfor til at spekulere over, hvad kunst egentlig er. For
hvad indebærer begrebet kunst? Skal kunst være pynt, skal det være brugbart,
eller skal det få os til at føle noget? For nogle er kunst et helt rødt lærred
gennemboret af en kniv, for andre en overtegnet toiletdør, der ikke er lavet af
en kunstner, men af ”almindelige” mennesker. I begge tilfælde handler kunsten
dog om at udtrykke sig. Kunst er ikke en bestemt størrelse, fordi definitionen
af begrebet varierer fra person til person. Man kan hive og trække i begrebet, og
der findes ikke grænser for, hvordan man kan udtrykke sig. Man kan male, tegne,
fotografere, lave graffiti, skrive, synge, spille, danse, forme, lave film,
bygge et hus og meget, meget mere. Men for at vende tilbage til vores
museumsbesøg, bød dette derudover på en gådejagt udarbejdet af en af AT-grupperne.
Efter frokost fortsatte vi i det kunstneriske hjørne, da vi fik til opgave at
tegne et udsnit af domkirken. Det var godt vejr, og selvom kirken er detaljeret
og svær at gengive, må vi have set meget professionelle ud, eftersom flere
stoppede op og tog billeder af os. Vi så også domkirken indefra, og efter en
tur i kirkens store kuppel var dagens motion også klaret – vi talte 455
trappetrin på vejen op. Så var vi også blevet istrængende. Helena og Nestor
havde fødselsdag, og før vi begav os af sted på en mindre gåtur for at se
Firenze på afstand, bød fødselarerne på is. Det var dagens sidste fællesaktivitet,
så nu var der tid til shopping og aftensmad.
Vi
har haft en super dejlig dag, men nu er det også tid til at gå i seng.
Værelse 7 (Camilla, Karoline, Thea og Julie)
Altertavler fra romansk tid (Accademia di Belle Arti di Firenze)