10. marts 2015

Sko, gåder og appelsinskal på værelse 2

Hej kære læser,
mange tak for at læse værelse 2's blog. Det betyder meget for os <3
I dag er det Mads, som skriver.

Min dag startede med smagen af appelsinskal. Og dette var ikke rart. Nogen har åbenbart ment, at appelsinskal hører hjemme i müesli. Der tager de fejl! Denne fornemmelse af skal, ødelagde min morgenmad. Hvem finder dog på at ødelægge denne glimrende morgenmadsspise? Det er for mig en gåde! Og gåder har der været flere af i dag :) Marc-e-san, Hani og Markus satte os på gådejagt, hvor vi skulle finde statuer ud fra italienske tekster. Det var virkelig en udfordring. Jeg har egentlig ikke et særligt forhold til statuer. Men så, så jeg den! Det var den eneste statue som havde det som mig. På dens flotte fødder havde den et par sko. Dette var kunst, jeg kunne relatere til. Kunstneren (geni'et) må have haft en åbenbaring - for det er det bedste, der er sket inden for kunst, siden Venus fra Milo tabte sine arme.
Efter at have observeret dette vidunder af en statue, spekulerede jeg over marmor. Hvordan kan man få en sådan figur ud af en sten ved hjælp af en mejsel og lidt kreativitet. Kunstnerne mente, at statuerne blot ventede på at blive befriet fra stenblokken. Uanset hvad, synes jeg det er imponerende.

Vi skal nu snart i byen og lave skæg og ballade. ;)

God aften fra værelse 2





p.s.
tak for sejren :P

p.p.s.
hej mor <3


Ingen kommentarer:

Send en kommentar