UNSDAG OG UFFIZIER

Bargello var et rådhus, siden et fængsel med henrettede dinglende ud af vinduerne, og i dag er det et museum. Uffizierne var kontorer, så blev det Mediciernes private kunstsamling - den ældste i verden - og i dag er det et museum. I morgen skal vi besøge Vecchio, der var Cosimo 1.'s palads, inden det blev Firenzes rådhus, og gæt hvad det er i dag? Nemlig! Et museum! 

Hvad kan man udlede af det? At alt ender i kunst? At verden i dag er så fuld af kunst, at det skal bruge utrolig meget plads? At kunst er vigtigere end fængsler og rådhuse? Eller måske bare at kunst passer godt til gamle bygninger i gamle byer - som fx vores Firenze. 

I dag har vi set stor kunst og meget kunst i Bargello og først og fremmest på "kontorerne" - UFFIZIERNE. Tizians smægtende Venus, Donatellos sære David, hellenismens svungne Laokoon og knidiske Venus, Botticellis drømmende Venus... florentinerne var vilde med Venus. 

I dag har vi også mødt Galileo eller i hvert fald nogle af de sære instrumenter og opfindelser, der omgav ham såsom en geometrisk passer til brug ved artilleriet, de første luft-termoskoper (forløber for termometre) og ikke mindst kikkerter og teleskoper. Galilei savnede altid penge, for han skulle forsørge en stor familie efter sin fars død, men han savnede ikke idéer.

I morgen vender vi næserne hjemad fuld af fremmede dufte og indtryk. Klassens elever har lidt efter lidt hygget sig på kryds og tværs og lært meget - ikke mindst om hinanden. Firenze har været fantastisk.



Ønskebrønden i Bargello.
Donatellos David fra 1430erne.

 

Galileis instrumenter til at bevise, at Aristoteles tog fejl mht. faldloven (og en del andre ting).

En kæmpe armillar demonstrerer tidens geocentriske verdensbilleder - det vil sige al den modstand, Galilei mødte, når han påstod, at jorden drejede rundt om solen og ikke omvendt.

 Den ægte originale romerske kopi af den græske original, som der står en kopi af en kopi af foran Mercato Nouvo... altså Metalsvinet igen igen.

Madonna, Jesus og Johannes af Rafael 1507. 

Tizians Venus af Urbino 1538.

Botticellis Venus' fødsels 1485.

LAOKOON!

Dag 4 - ben i ben

Vi sidder på hotelværelset. Om en halvtime skal vi spise, men lige nu spiller musikken i baggrunden, og slikposerne knitrer. Vores fødder er ømme, benene er trætte, og efterhånden er vi godt mættede af kunst. Vi har lige brugt hvad der synes uendelig lang tid på at finde vej ud af Uffizi Galleria. Selvom vægge og gulv var prydet med flot kunst, endte vi ofte med at stå med tilbagelagte hoveder og åbne munde. Loftdekorationerne var utrolige, men efter fem timer på forskellige museer kom vi måske også til at imitere et par skulpturer undervejs – ups… Heldigvis var der (næsten) ingen, der så os. Det var vist meget godt, for italienere lægger åbenbart vægt på, at man bør opføre sig på en bestemt måde i det offentlige rum. Det er kutyme i Italien, at man kun sætter sig, hvor det er meningen, at man skal sidde. Generelt skal man opføre sig anstændigt. Det skal man selvfølgelig også derhjemme, men danskere har alligevel en mere afslappet holdning til det, når det gælder offentlige steder. I Danmark er ens adfærd acceptabel, så længe man ikke er til gene for andre mennesker og respekterer omgivelserne. Her (i Italien) handler det i stedet om det signal, man sender. Fx er det ikke god opførsel at hænge op ad hinanden eller stå arm i arm, hånd i hånd, ben i ben. Vores oplevelser viser, hvordan kulturelle normer for god opførsel kan virke uanstændige et sted og alt for anstændige et andet sted. Derfor kan det være svært at vide, hvordan man skal opføre sig, når man er væk hjemmefra. Heldigvis er det gået godt nok for os indtil videre – tror vi.

Kys kys til mor og far, og godnat fra Firenze fra værelse 7 (Camilla, Julie, Thea og Karoline).

 

Dag 4: Museer über alles

I dag har budt på hele 3 museer! Efter de 2000 trappetrin i går, var vi alle godt møre, så alle trapperne blev besteget under store protester. Man ville næsten ønske, at man havde et Metalsvin til at bære en gennem rummene. Det er egentlig fjollet, at man går på museer i en by som Firenze. Byen er nærmest et kunstværk i sig selv, selv alle lygtepælene er udsmykket, så de ikke bare er grimme grå stolper.

Kunsten er over det hele, så man får et vist kulturelt input, om man vil det eller ej. Mennesker er kulturelle væsner som elsker at kigge på smukke ting, ingen kan lide at bo i en kedelig by, hvor der ikke er gjort noget specielt ud af noget som helst. HC Andersen er et glimrende eksempel på en kunst-elsker. Han elskede at rejse rundt i verden og alle steder han rejste hen, var der kunst i gaderne. I hans eventyr "Metalsvinet" lader han sin hovedperson ride gennem Firenze og ind på de mest kendte museer, på denne måde får Andersen vist læseren hvordan kunsten i Firenze er alle steder.

Generelt vil mennesker altid søge det smukke eller abstrakte.

Efter de mange museer stod aftenen på en hyggelig middag på en restaurant tæt på hotellet, for at fejre vores sidste aften i det Norditalienske. Ved fine borde og omgivet af dejlige mennesker, kan man undre sig over hvorfor man ikke tog på studietur hvert år. Sammenholdet i en klasse bliver bare markant anderledes når man er tvuget til at gå op og ned ad hinanden i flere dage.

Firenze i renæssancen og i dag

Dag 3

Hej derude :ä∆ö«‹√©¥ü

I dag gik turen til tre forskellige museer. I forvejen havde vi allerede fået et chok på grund af den aftalte kulturelle dag, men dagen var faktisk ikke så slem, som vi havde forventet.

Vi startede på Museo Nazionale del Bargello, hvor vi så den berømte David-statue af Brunelleschi. Han var mindre end forventet og ikke så fantastisk, som vi havde troet. Efterfølgende skulle vi til Galileo-museet, og som appetitvækker til det, fremlagde en gruppe deres undervisningsforløb fra AT-ugen, som drejede sig om Galileo og opfindelsen af en mere nuanceret kikkert. Inden vi tog på Galileo-museet, var det tid til frokost. Emilie, Maria og Juliane tog sammen med Hannah fra værelse 6 ud at spise på en lille, hyggelig hjørnegadebutik og derefter drog vi mod Galileo-museet. Der havde vi en guide, som viste os rundt. Hun sluttede rundvisningen af med praktiske øvelser, som bedragede øjet.

Vi sluttede vores museumsbesøg af på Galeria degli Uffizi, hvor vi så det berømte maleri af Botticelli The Birth of Venus.

Den oplevelse vi har fået på museerne, har italienere ikke mulighed for at opleve. Hen ad Firenzes gader ses hjemløse, som sover og tigger. Nogle er opfindsomme med udklædning, som kan skabe opmærksomhed, mens andre bare har deres normale klæder på og ligger sovende ud over fortovet, så man næsten ikke kan undgå at træde på dem. De mange hjemløse i Firenze, stemmer ikke overens med den oplevelse vi generelt har i Danmark. Dette kan skyldes det velfærdssystem vi har i Danmark, så der ikke opstår for stor klasseforskel på det danske folk. Vi har i dag fået både fået indblik i det kunstneriske og fremtrædende Firenze fra renæssancen og spredningen i den nutidige befolkning.  

Nu er det tid til at sige farvel og gå i seng.

Knus fra værelse 3 (Maria, Emma, Molly, Emilie og Juliane)

                                                                                                                                

Det smukke Italien

Nu hvor turen til Firenze snart er ved sin vejs ende, er der nogle pointer, der skal slås fast. Firenze er en smuk by med skøn arkitektur op og ned ad hver enkelt gade og der er torve mange steder rundt omkring i byen. Lige smuk er byen fra udsigtspunkterne fra Duomo, Campanile og ikke mindst fra Piazzale Michelangiolo, hvor der er udsigt over hele byen. At Firenze er et dejligt sted, er vi ikke ene om at synes. Vi har talt med andre nationaliteter, blandt andet folk fra Texas, Florida, Canada og Portugal, der alle er enige om, at Firenze er en smuk by. Hele byen er fyldt med turister, som klynger sig sammen om de store seværdigheder. Derfor kunne man forestille sig, at køerne dertil ville være enormt lange. Vi har dog været så heldige at undgå kø på diverse museer og andre seværdigheder (bortset fra only one sted). Turisterne er især asiater og danske skoleelever (hvilket vores guide på Muesum Galilei pointerede).

At mange synes, at Firenze er en smuk og dejlig by, er der også eksempler på tilbage i tiden, for eksempel Niels Stensen, hvis Essay vi har læst, som tog til ikke mindst smukke men også spændende Firenze. Og igen, vi kan kun være enige i dette J

Ømme fødder

Hej mor og eventuelle læsere!

Tak for endnu en gang at læse med.

Mads skriver igen, da han vandt og var god hehe.

Dagen startede tidligt for mig i dag. Nissen havde sat alarmer på min telefon, og jeg sad alene og spiste morgenmad halv 8, da jeg troede jeg var den sidste og sent på den. Det var jeg dog ikke. Dog gik der ikke lang tid, før Sannes yndlingsdag blev igangsat. Museer skulle der ses, gåture skulle gås og elever skulle blive trætte. Vi startede på det gamle rådhus og gik rundt og løste quiz. Da vi var færdige med dette, skulle vi have kebab. Den søde kebabmand fyldte min durum og alt var lykke. Men så smagte jeg den gamle kål, som han havde smidt i. Jeg tænkt herregud, jeg får bare ekstra mad (dette er forresten en madblog). Efter dette ophold skulle vi på Gali-G's museum. Vi fik en tur rundt af en dame, som så opdragelse af unge danskere som et mål i livet. Hun fortalte, at danskere sidder dumme steder og står slasket. Denne irritation over turister er måske generel for italienere. Sure (og glade for bilhorn!!!!) taxachauffører himler med øjnene, hver gang de er ved at køre en forvirret gymnasieelev ned. På trods af, at de flinke italienere findes, er det mange sure som kommer i kontakt med turister. Det er måske dem, der er de sure, fordi de møder mange turister, som er idioter. 

Vi skal nu igen snart på tur! Ses på Space ;)

Hilsen Mads

p.s. her er et billede af mig og en fisk

Viben på ferie #3

Hey Faggers

Med dagens oplevelser som inspiration har vi valgt at skrive et digt. Der kommer til at være nogle småfejl, men det er okay fordi Geniet altid har ret. Nu går det løs:

My soul is slowly burning up,

and turn into a cloud of smoke,

remember what you said to me,

and never forget what you left behind.

I'm losing my temper,

and I don't know why,

maybe it's because of you,

sure it is,

who else should it be?

What is feelings?

I can't even explain it anymore,

I think I'm crazy,

for losing my mind.

Hate me or love me,

I don't care about what you do,

I am me,

and no one will never could change it.

I never cry,

never show my feelings,

except the people I love.

I can be rude,

I can lose my temper,

only because,

something bother me.

I'm sorry that I hurt you,

I really am,

but I can't help it,

that you lose control.

Leave me alone,

and no one,

gets hurt!

And now...

To the fap-train!