2x på dannelsesrejse i Firenze: UNSDAG OG UFFIZIER

Bargello var et rådhus, siden et fængsel med henrettede dinglende ud af vinduerne, og i dag er det et museum. Uffizierne var kontorer, så blev det Mediciernes private kunstsamling - den ældste i verden - og i dag er det et museum. I morgen skal vi besøge Vecchio, der var Cosimo 1.'s palads, inden det blev Firenzes rådhus, og gæt hvad det er i dag? Nemlig! Et museum!

Hvad kan man udlede af det? At alt ender i kunst? At verden i dag er så fuld af kunst, at det skal bruge utrolig meget plads? At kunst er vigtigere end fængsler og rådhuse? Eller måske bare at kunst passer godt til gamle bygninger i gamle byer - som fx vores Firenze.

I dag har vi set stor kunst og meget kunst i Bargello og først og fremmest på "kontorerne" - UFFIZIERNE. Tizians smægtende Venus, Donatellos sære David, hellenismens svungne Laokoon og knidiske Venus, Botticellis drømmende Venus... florentinerne var vilde med Venus.

I dag har vi også mødt Galileo eller i hvert fald nogle af de sære instrumenter og opfindelser, der omgav ham såsom en geometrisk passer til brug ved artilleriet, de første luft-termoskoper (forløber for termometre) og ikke mindst kikkerter og teleskoper. Galilei savnede altid penge, for han skulle forsørge en stor familie efter sin fars død, men han savnede ikke idéer.

I morgen vender vi næserne hjemad fuld af fremmede dufte og indtryk. Klassens elever har lidt efter lidt hygget sig på kryds og tværs og lært meget - ikke mindst om hinanden. Firenze har været fantastisk.

Ønskebrønden i Bargello.
Donatellos David fra 1430erne.

Galileis instrumenter til at bevise, at Aristoteles tog fejl mht. faldloven (og en del andre ting).

En kæmpe armillar demonstrerer tidens geocentriske verdensbilleder - det vil sige al den modstand, Galilei mødte, når han påstod, at jorden drejede rundt om solen og ikke omvendt.