18. marts 2015

Mad gør dig glad :)

Det er ingen hemmelighed, at italienerne er glade for mad. Det fandt vi ud af på vores studietur. Vi har interviewet forskellige italienere om, hvad de mener, at sund mad er. De er alle enige om, at pizza og pasta er godt. Men friske varer uden konserveringsmidler er bedst, i hvertfald hvis man vil være sund.

Spørger man derimod udlændinge, er der forskellige holdninger til italiensk mad. En gruppe amerikanere mente f. eks., at italiensk mad ikke smagte af meget, hvorimod et veltrænet spansk par fandt italiensk mad lidt for fedtholdig.

For at vende tilbage til italienernes holdning til sund mad, er vi i Danmark nok generelt enige med italienerne. I forhold til den mad man spiser til daglig, har danskerne dog en tendens til at være mere fanatiske omkring sundhed og økologi. Til sammenligning ved italienerne godt, hvad de burde spise, men samtidig får de også kage og andet sødt til morgenmad (hvilket er fuldstændig uhørt for en dansk husmor). Det er ikke nogen overraskelse, at der er en forskel, hvad angår madkulturen i Danmark i forhold til i Italien. Vores begrænsede undersøgelse viser samme resultat. Men man kunne sagtens lave en større undersøgelse.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar