Vi
sidder på hotelværelset. Om en halvtime skal vi spise, men lige nu spiller
musikken i baggrunden, og slikposerne knitrer. Vores fødder er ømme, benene er
trætte, og efterhånden er vi godt mættede af kunst. Vi har lige brugt hvad der
synes uendelig lang tid på at finde vej ud af Uffizi Galleria. Selvom vægge og
gulv var prydet med flot kunst, endte vi ofte med at stå med tilbagelagte
hoveder og åbne munde. Loftdekorationerne var utrolige, men efter fem timer på
forskellige museer kom vi måske også til at imitere et par skulpturer undervejs
– ups… Heldigvis var der (næsten) ingen, der så os. Det var vist meget godt,
for italienere lægger åbenbart vægt på, at man bør opføre sig på en bestemt
måde i det offentlige rum. Det er kutyme i Italien, at man kun sætter sig, hvor
det er meningen, at man skal sidde. Generelt skal man opføre sig anstændigt.
Det skal man selvfølgelig også derhjemme, men danskere har alligevel en mere
afslappet holdning til det, når det gælder offentlige steder. I Danmark er ens
adfærd acceptabel, så længe man ikke er til gene for andre mennesker og respekterer
omgivelserne. Her (i Italien) handler det i stedet om det signal, man sender. Fx
er det ikke god opførsel at hænge op ad hinanden eller stå arm i arm, hånd i
hånd, ben i ben. Vores oplevelser viser, hvordan kulturelle normer for god
opførsel kan virke uanstændige et sted og alt for anstændige et andet sted. Derfor
kan det være svært at vide, hvordan man skal opføre sig, når man er væk
hjemmefra. Heldigvis er det gået godt nok for os indtil videre – tror vi.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar